Sprehn Flisevaskebræt profileret hydroskum
Det profilerede og patenterede fliserensebræt med hydro-skum fra danske Plastform er unikt til afvaskning af fliser, da snavset bliver inde i brættet.
Det profilerede fliserensebræt anbefales til den professionelle murer, som ønsker færre afvaskninger af fliserne, et bedre resultat, og ønsker at spare tid på opgaven.
Den profilerede opskæring af fliserensebrættet giver en perfekt afvaskning af fliserne, da den overskydende fugemasse oplagres inde i svampen.
Den lukkkede kant rundt om den profilerede opskæring medfører at al snavs og skidt forbliver inde i svampen. Et almindeligt opskåret fliserensebræt har ikke en lukket kant og et almindeligt fliserensebræt har ikke magasin-funktion, hvilket betyder at der ofte dannes striber af snavs efter fliserensebrættet.
Det profilerede fliserensebræt udskylles optimalt, hvis man anvender en vaskespand med renserist.
Plastforms semi-ovale og ergonomiske håndtag med SoftGrip giver et perfekt greb og bedre kontrol over brættet under arbejdet. Grebets udformning betyder også, at muskler og led belastes mindre end med et rundt håndtag.
Ofte arbejder man med koldt vand, når man afvasker fliser. Gummi-belægningen på SoftGrip håndtagene fra Plastform har en isolerende effekt, så kuldepåvirkningen af hænderne nedsættes.



