Artic White

ARTIC WHITE PLADER

Vi skærer efter dine ønsker

Standard vinkelrette plader:
Rektangulære og kvadratiske plader er inkl. slibning og facning af op til to kanter. Ønskes flere end to pæne kanter, kan dette tilkøbes. Pris på vinkelrette plader bliver oftest kalguleret efter pladens størrelse.

Særlige opgaver:
Har du en særlig opgave, så ring altid og få en pris og en aftale om pladernes udfærdigelse. Pris på særlige opgaver bliver oftest kalguleret efter pladens størrelse samt skæretid pr. time (pr. påbegyndt kvarter).

Bestilling:
Se konkret fremgangsmåde for bestilling under bestillingsbetingelser nederst på siden.

Artic White egenskaber

  • Bruges ofte som køkkenbordplader, topplader til væghængte toiletter, vindueskarme og bordplader til badmøbler med fritstående håndvaske.
  • Artic white er et hvidt kompositmateriale, som er gennemfarvet og med glat overflade
  • Let at holde.
  • Bliver ikke bleget eller misfarvet af sol.
  • Tåler alm. husholdningsrengøring samt kalkfjerner.
  • Tåler, som de fleste andre bordplader, ikke varme gryder.
  • Kan slibes med excentersliber (sandparpir korn 400-800).

EKSEMPLER PÅ PRISSÆTNING

Trekantet plade med udsnit til kabelskinne

Ligebenet trekant på 51x51x72 cm. Med én slebet kant. Tykkelse: 12 mm. 45 graders afskæring af den rette vinkel. Udskæring på 8x10 cm til kabelskinne. Pladen er skåret efter skabelon.
Pris: 1.340,-

Toilettop

Rektangulær plade på 24x60 cm med tre slebne kanter. Tykkelse: 12 mm.
Pris: 675,-

Vinuesplade med vinkelhak

Rektangulær plade på 24x128 cm med to vinkelhak og én slebet kant. Tykkelse: 12 mm.
Pris: 2.093,-

Diamantformet plade

Diamantformet plade med to rette vinkler, en stump og en spids vinkel samt to slebne sider. Pladen er skåret efter skabelon. Tykkelse: 12 mm.
Pris: 1.035,-

Bordplade til fritstående håndvask

Rektangulær plade på 45x85 cm med tre slebne kanter. Med afløbshul til fritstående håndvask og hul til vandhane. Tykkelse: 12 mm.
Pris: 2.344,-

Køkkenø

Rektangulær plade på 91x211 cm med 4 slebne kanter. Tykkelse: 12 mm.
Pris: 10.648,-

BESTILLINGSBETINGELSER

 

Alle bestillinger af Artic White plader foregår via mail til info@alicebutik.dk eller direkte i butikken.

 

Bestilling via mail:
Når en bestilling afgives via mail, skal mailen indeholde en fyldstgørende beskrivelse samt en tegning af de ønskede plader. Se "Tegninger" nedenfor for mere information herom. Herefter tilsendes du en ordrebekræftelse og en forudbetalingsfaktura. Ordren er bindende.
Du vil i de fleste tilfælde få en forventet tid på, hvornår opgaven er fuldført.
Du vil blive ringet op, når pladerne er skåret, hvorefter de kan afhentes i butikken.

 

Bestilling i butikken:
Når der bestilles Artic White plader i butikken, skal der afgives en fyldstgørende forklaring samt en tegning  eller skabelon af de ønskede plader. Se "Tegninger" og "Skabeloner" nedenfor for mere information herom.
Herefter betales ordren i butikken.
Du vil i de fleste tilfælde få en forventet tid på, hvornår opgaven er fuldført.
Du vil blive ringet op, når pladerne er skåret, hvorefter de kan afhentes i butikken.

 

Levering af plader:
Artic white plader kan, mod betaling, leveres til en specifik adresse via eksterne fragtmænd. Dette aftales med butikken. Du vil blive ringet op, når pladerne er færdigskåret, så vi kan aftale en dato for levering.

 

Tilbud:
Tilbud på Artic White plader kan også indhentes via mail, såfremt efterspørgslen indeholder fyldstgørende oplysninger om pladerne samt en tegning af de ønskede plader.
Her tages der forbehold for prisændringer i perioden mellem afsendelse af tilbud og kundens accept - tilbud på Artic White er derfor gældende i 14 dage fra afsendelse.

 

Skabeloner:
Skabeloner skal have korrekt målestoksforhold.
Kanter, som skal være pæne/facede markeres med et tydeligt kryds på skabelonen.
Skabeloner afleveres i butikken efter aftale. Her prissættes opgaven, og betales i butikken. 

 

Tegninger:
Tegninger behøver ikke have korrekte målestoksforhold, når blot det er tydeligt beskrevet, hvor lange de forskellige sider skal være.
I tilfælde at stumpe og spidse vinkler på pladen, skal dette også fremgå tydeligt af tegningen.
Kanter, som skal være pæne/facede markeres med et tydeligt kryds på tegningen. 
Tegninger sendes via mail til info@alicebutik.dk

 

Betingelser:
Der tages altid forbehold for, at skæringer kan variere med op til 0,5 mm i præcision.
Det er altid kundens eget ansvar, at tegninger og skabeloner er fyldstgørende og med korrekte mål og vinkler.
Plader, som er skåret, kan ikke returneres eller ombyttes, så længe de overholder indleverede tegningers/skabeloners mål og vinkler indenfor ovennævnte præcisionsforhold. 
Fra det øjeblik pladerne bliver afhentet i butikken, er det kundens eget ansvar at pladerne er intakte. 
Alice Butik står ikke til ansvar for ridser og skader forårsaget på plader efter deres afhentning/afsendelse fra butikken. 
Har du fået leveret plader direkte til din adresse via fragtmænd, er det fragtmandens ansvar, hvis pladerne er beskadiget under transport. Dette skal indsiges/klages over direkte til fragtmanden på leveringstidspunktet. 
For at læse mere om vores generelle leveringsbetingelser og købsbetingelser kan du klikke her.