Keramiske Fliser med Trælook – Vedligeholdelsesfri, Naturlig Skønhed

Hvis du elsker udseendet af træ, men ønsker et mere praktisk og holdbart alternativ, er træfliser den perfekte løsning. De ligner træ til perfektion, men kræver ingen særlig vedligehol, ingen afhøvling, ingen sæbebehandling, og skal aldrig omlakeres. Keramiske fliser er også en bedre varmeleder end træ - en fordel, når du har gulvvarme. Hertil kan de anvendes som gulvfliser og vægfliser i alle rum - også udendørs på terrassen.

Træ-fliser (keramiske)

Hvorfor vælge træfliser i stedet for trægulv?

1.
Undgå kedelig, tidskrævende og dyr vedligeholdelse

Træ er et klassisk og tidløst materiale, der aldrig går af mode. Det bringer varme, naturlig skønhed og et strejf af elegance til ethvert rum. Men træ kan også være udfordrende at vedligeholde, især i områder, der er udsat for vand eller høj trafik. Træ får hurtigt patina, og ser slidt og mat ud på områder, hvor du færdes mere end andre.
Dette er ikke tilfældet med keramiske fliser i træ look. De får ikke patina. De skal ikke behandles med sæbe eller olie. De skal ikke afhøvles. De skal ikke lakeres eller imprægneres. Tørrer ikke ud. Og de bliver ikke misfarvede af sol og spildte mad- og drikkevarer.

2.
FÃ¥ mere ud af din gulvvarme

Keramiske fliser er en bedre varmeleder end træ-materialer, og du vil derfor få mere ud af din gulvvarme, ved dette valg. Tænk over dette, når du renoverer din bolig eller bygger nyt.
Der er altså også penge at spare her, år efter år.

3.
Nem og effektiv rengøring

Vores keramiske fliser med trælook kombinerer det bedste fra begge verdener: Den smukke æstetik fra ægte træ og den praktiske funktionalitet og holdbarhed fra keramiske fliser. Disse fliser er ideelle til både private hjem og kommercielle rum, hvor du ønsker at opnå et naturligt træudtryk uden de vedligeholdelsesproblemer, som ægte træ kan medføre. Keramiske træfliser tåler nemlig alle former for rengøring, uden at tage skade fra syreholdige midler. Læs mere om dette nedenfor.

 

Fordele ved Keramiske Fliser med Trælook

Naturligt Udseende
Keramiske fliser med trælook giver dig den samme varme og charme, som ægte trægulve tilbyder. Teknologien bag keramiske fliser har udviklet sig, så de i dag kan efterligne træets struktur, årer og farvetoner på en næsten umiskendelig realistisk måde. Du får et gulv, der tilføjer en naturlig og stilfuld atmosfære til dit hjem. Hvis du køber ægte trægulve, kan der være store udsving i tonerne og strukturen i træets udseende fra træ-fældning til træ-fældning, hvorimod man med keramiske fliser kan ramme næsten samme tone i hver produktion.

Høj Holdbarhed og Modstandsdygtighed
En af de største fordele ved keramiske fliser med trælook er deres holdbarhed. Keramiske fliser er kendt for deres styrke og modstandsdygtighed overfor skader fra ridser, stød og spild. I modsætning til ægte træ, der kan blive påvirket af vand, snavs og daglig slitage, kræver keramiske fliser minimal vedligeholdelse. De er vandtætte, hvilket gør dem ideelle til brug i fugtige områder som badeværelse og køkken. De er ikke-absorberende, så de tager ikke imod misfarvninger fra spildte madvarer, drikkevarer og andre helt almindelige forekomster i hjemmet. De er frostsikre, så du kan anvende dem udendørs på støbt underlag, og lave en flot vedligeholdelsesfri "træterrasse", der tåler algefjerner og højtryksrens. De er tilmed syreresistente, så du kan bruge grundrens og afkalker efter behov.

Let Vedligeholdelse
Keramiske fliser er lette at rengøre og kræver kun grundlæggende rengøring for at holde dem pæne. De er resistente overfor pletter og ridser, hvilket gør dem perfekte til områder med høj trafik. I modsætning til trægulve, der skal behandles og olieres regelmæssigt, kræver keramiske fliser kun, at du vasker dem med et mildt rengøringsmiddel for at opretholde deres udseende. Det gør fliserne til et praktisk valg for både travle familier og kommercielle miljøer.

Bæredygtighed
Keramiske fliser, der efterligner træ, er fremstillet af naturlige materialer som ler og sand og kræver ikke fældning af træer. Hertil er deres langsigtede holdbarhed og levetid medvirkende til at mindske materialeforbrug på sigt.
Vi går op i bæredygtighed, og det gør vores producenter også. Langt de fleste fliseproducenter har i dag de EPD'er som i resten af EU svarer til anstændige danske miljømærker. Og var disse fliser produceret i danmark, ville de absolut også være godkendt til svanemærket. (Vi har i Alice Butik allerede nu sørget for, at flere af vores fliser er blevet godkendt til brug i svanemærkede byggerier i Danmark, og arbejder på videreudviklingen af sortimentet indenfor dette feldt).

Alsidighed i Design og Formål
fliserne findes i et væld af designs, farver og størrelser, hvilket giver mulighed for at skræddersy dit hjem. Du kan vælge fliser, der imiterer forskellige typer træ, fra lyst fyrretræ til mørkt valnød, ahorn, egetræ, kirsebærtræ og mahogni. Fliserne kan skabe alt fra minimalisme til klassisk landstil, flot sildebenparket, eller plankegulve med lange brædder.
Det kan synes atypisk, at have træfliser i sit badeværelse og bruseniche, da man sjældent vil montere træ i vådzoner normalt. Men Disse fliser giver et gennemført look i dit hjem, og kan også sagtens bruges som enkeltstående elementer i badeværelset, som fx på væggen bag håndvaskmøblet, hvor det kan skabe en rød tråd mellem andre rum i hjemmet.

 

Viser butikker tættest på