Vælg den rigtige tandspartel, når du skal lægge gulvfliser og vægfliser.
Størrelsen på tænderne er afgørende for, hvor meget fliseklæb du får påført vægge, gulve og bagsiden af flisen, inden den monteres.
Skal du montere små køkkenfliser som stænkplade bag dit komfur, er der ofte brug for mindre tænder på din tandspartel, end ved montering af store badeværelsesfliser.
Det anbefales altid, at du bagsmører fliser, som er 60x60 cm eller større. Dvs. du smører fliseklæb på både den flade, hvor flisen skal monteres og på bagsiden af flisen.
Små klinker (20x20 cm eller mindre):
Afhængigt af hvor fliserne skal sidde, og hvor små de er, vil vi anbefale tandspartler mellem 6-8 mm
Mellemstore klinker (mellem 30x30-60x60 cm):
Her anbefaler vi ofte at du anvender tandspartel med tænder i størrelsen 8-10 mm.
Store fliser (60x120 cm og over):
Skal du montere store fliser, anbefaler vi, at du bruger minimium 12 mm tandspartel. Til storformatfliser (120x120 cm eller over) har vi også andre værktøjer, som hjælper dig med montering såsom; sugekop og flisevibrator m.m.
Når du blander fliseklæb og fugemasse op, er det altid en god ide at have en spandeske eller lignende til at hjælpe med få klæben fra spanden op på tandspartlen.
Vi står altid til rådighed med vejledning i vores værktøj, når du handler i Alice Butik i Herlev, nær København. Så spørg endelig, hvis du er i tvivl om, hvilken tandspartel eller ske du skal bruge til netop dit projekt.

