Hvad er sildebensfliser egentlig?
Sildebensfliser er fliser, eller klinker, der lægges i et karakteristisk zigzag-mønster, som ligner skelettet af en sild - hvilket har givet fliserne deres navn. Mønsteret skaber en visuel effekt, der er både dynamisk og raffineret. Dette lægningsmønster kan findes i en række forskellige materialer, som f.eks. keramik, marmor og natursten, og mønsteret i sig selv er egentlig ikke afgørende for om de kan bruges som gulvfliser eller vægfliser. For at se om en flise kan monteres som gulvflise skal du se den enkelte flise-series specifikationer.
Historisk set blev sildebensmønsteret først brugt i Europa i det 16. århundrede, især i fyrstelige paladser og slotte – også en af årsagerne til at det I dag er en populær designløsning i moderne indretninger, der giver et stilfuldt og sofistikeret look.
De mest efterspurgte fliser for tiden er grønne fliser til sildebensmønster, idet grøn er en farve som kan kombineres med næsten alle sammensætninger og farvekombinationer.
Tidløst Design:
Sildebensmønstret er klassisk og tidløst. Det giver et ”stylish” udtryk, som ikke går af mode, hvilket gør det til en god investering for hjemmet.
Visuel Dybe og Bevægelighed:
Mønsteret skaber en visuel dybde, som kan få rum til at fremstå større og mere rummelige. Den diagonale lægning af fliserne kan også skabe en dynamisk fornemmelse af bevægelse i rummet. De blanke fliser i denne kategori kan i særdeleshed præge dybden i rummet og medvirke til fornemmelsen af større rummelighed i især bruseniche og mindre badeværelser. Husk dog på, at en blank, glaseret flise på gulvet kan blive meget glat i vådzonen (mængden af fuger kan dog modvirke denne effekt, og give en smule mere skridsikkerhed).
Fleksibilitet i stilarter:
Sildebensfliser fås i et væld af farver, overflader og størrelser. Uanset om du ønsker et klassisk look med marmor eller en mere moderne fornemmelse med keramiske fliser, er der et sildebensmønster, der passer til din indretning.
Nem at Vedligeholde:
Keramiske fliser generelt er meget holdbare og lette at rengøre. De kræver ingen særlig behandling eller vedligehold, og skal ikke imprægneres. Langt størstedelen af dem tåler også syreholdig rengøring såsom kalkfjerner og eddike m.m.
Natursten såsom marmor, travertin og terrazzo kræver dog en form for vedligehold - få mere at vide i butikken, hvis du vælger en natursten.
Koster sildebensmønster mere at få lagt?
Kort sagt; ja, det gør det ofte.
At lægge fliser i sildebensmønster kan være en smule udfordrende, især hvis du ikke er vant til fliselægning. Det er vigtigt at planlægge mønsteret omhyggeligt for at opnå et ensartet og professionelt resultat.
Forberedelsestiden og arbejdstiden er derfor en længere proces end ved andre lægningsmønstre, og det har naturligvis en indvirkning på prisen af håndværket. Vi anbefaler derfor at du på forhånd drøfter med din murer, om han/hun er fortrolig med mønsteret samt få en pris på, hvad det vil koste, inden du beslutter dig for at få lagt fliser i sildeben.
Da du får en del fuger ved lægning af sildebensmønster, kan det anbefales at anvende epoxyfuge, som er ikke-absorberende, syrefast/kemikalieresistent og ikke misfarves af daglig brug. Denne er derfor meget lettere at vedligeholde. Dette kan også påvirke prisen af håndværket, og er noget du også bør drøfte med din murer inden materialer bliver valgt.
Vær opmærksom på, at epoxyfuge ikke må monteres som fuge mellem natur-sten og terrazzo. Bemærk også, at epoxyfuge ikke erstatter brugen af siliconefuge i hjørner og samlinger. Heldigvis fås alle vores farver af epoxyfuge også som siliconefuge i tilsvarende farver. Se vores udvalg af Epoxyfuger her.
”Slidstyrke”
Denne vil variere fra serie til serie. Mange af de blanke fliser frarådes at bruge på gulv i områder trafikeret med fodtøj, da småsten under skoene og lignende kan ridse glasuren. Der findes enkelte undtagelser. Du kan altid se om en flise er egnet som gulvflise under dens specifikationer – eller spørg os i butikken inden du køber den.
Vælger du en af vores natursten eller ægte terrazzofliser, så spørg i butikken til den specifikke stentypes egenskaber og vedligeholdelse.
Vi oplyser altid de nødvendige Mohs-egenskaber for vores fliser ud fra dine behov og krav til installationen.
Under disse egenskaber hører bl.a. overfladestyrke, trygstyrke, kemikalieresistens, frostsikkerhed og absorberingsevne m.m.
Bæredygtighed
Mange af vores producenter tilbyder i dag bæredygtige fliser lavet delvist af genbrugsmaterialer, som både er miljøvenlige og holdbare. Hertil er keramiske flisers levetid næsten udefinerbar, hvilket gør at de ikke skal udskiftes eller behandles lige så ofte som andre materialer – man kan derfor sige, at de herved efterlader et mindre CO2-udslip i naturen, end så mange andre materialer.
Vil du se flere farverige fliser til væg? Se også

