Skal du montere epoxyfuge af mærket PCI Durapox Premium?
Her er en kort opsumering af, hvad du skal bruge til Durapox Premium, når du skal fuge keramiske fliser på gulv og væg.
- Piskeris til opblanding
- Fugebræt til epoxy
- Flisevaskesæt
- Durapox Finish Spray
- Epoxysvamp
- Skuresvamp
- Beskyttelsesbriller og handsker
Processen, Kort forklaret:
Bland Durapox Premium op direkte i dens egen emballage. Dette gøres med lille piskeris til epoxy. Vi anbefaler, at du kun bruger et piskeris til epoxy én gang (et piskeris til hver farve i hvert rum), da epoxyrester kan sidde fast på piskeriset og ødelægge fremtidige opblandinger.
Vi anbefaler at du påfører fugemasse til et mindre område af gangen - arealet her afhænger af størrelsen på fliserne, som fugen lægges mellem. Til dette bruges fugebræt til epoxy.
Herefter laver du første afvaskning med koldt/lunkent vand, før du fuger det næste område. Til dette bruges vaskespand med vaskebræt.
Her kan du med fordel købe et flisevaskesæt, som indeholder begge dele.
Når du har fuget næste område, kan du med fordel lave anden afvaskning med vand på både første og andet område.
Når du har fuget færdigt og lavet anden afvaskning med vand på hele det fugede areal, skal du anvende Durapox Finish Spray til at løsne det sidste epoxyharpiks, som forårsager fugeslør. Til dette bruges en epoxysvamp, som skylles grundigt mellem hvert strøg, til at fjerne sprayen med.
Hvis du vil forsikre dig om, at der ikke sidder noget fugeslør fra epoxy tilbage på fliserne, bør du anvende Rubi Skuresvamp Hvid, især til genstridige områder og ru fliser. Du kan også sagtens påføre Finish Spray igen til dette formål.
Husk altid beskyttelsesudstyr såsom handsker og beskyttelsesbriller, når du arbejder med epoxyfuge.
Når du køber Durapox Premium i Alice Butik, får du altid kyndig og grundig vejledning i processen samt tips og triks. Ovenstående er blot en opsummering af hvilke produkter du skal bruge, og hvad de bruges til.

