Hvorfor montere en T-liste?
Når du har to gulve, der møder hinanden i en døråbning eller lignende, kan du skjule den grimme kant på begge gulve, ved at montere en T-liste.
Schlüter Reno-T profillister hæver også det æstetiske udtryk i din indretning, og medvirker til lækker finish i overgangen mellem to gulve.
Listens overfladeform gør det også muligt at montere den mellem to gulve, der har en niveauforskel på op til ca. 5 mm - afhængigt af hvilken bredde T-liste du vælger.
I dette tilfælde gør listen det også mere behageligt at træde på overgangen, og modvirker, at du slår tæerne på den skarpe opkant. Den skarpe kant bliver oven i købet beskyttet mod slag og slitage.
Montering
Listen kan eftermonteres mellem to eksisterende gulve. Læg et par klatter montagelim eller silicone i fugen/afstanden mellem gulvende, og stik bundstykket fra T-listen ned mellem gulvene. Afvent hærdetid på fuge/lim.
Listerne kan tilskæres i længden efter behov. Her anbefaler vi nedstryger med klinge til metal.

