Fordele ved hjørnestykker
Hjørnesamlingerne giver absolut finish, og viser, at alt på dit badeværelse er gennemtænkt ned til mindste detalje.
Desuden giver hjørnesamlingerne dig en blød afslutning på ydehjørner, hvor du ellers ville ende op med en skarp kant mellem to eventuelt smigskårne afslutningsprofiler.
Inderhjørnerne anvendes især rundt i kanten af indbyggede shampoohylder, vindueskarme og bordplader med 90° indvendigt vinkelhak og lignende.
Installation og montering
Hjørnestykkerne monteres samtidig med afslutningsprofilerne. Der er en lille flanche, som skal stikkes ind i den ene afslutningsprofil, og herefter kan én til to afslutningsprofiler tilkobles på de resterende kanter af hjørnestykket. Du kan derfor ikke eftermontere hjørnestykkerne.
Hjørnestykkerne fås i alle de samme former, størrelser og overflader som Schlüter afslutningsprofiler - vælg derfor de stykker, som passer til dit valg af profiler.

